They are called Angels

Da jeg var 12 år gammel læste jeg min første Angel Sanctuary manga.
Lige siden har den været min yndlings, ikke overgået af noget som helst, og den ligger tæt på mit hjerte~

Men selvom jeg elsker Angel Sanctuary så meget, så er det alligevel lykkedes mig at udskyde de to sidste bøger, uden at blive spoilet på nogen måde, så længe.
Men nu fik jeg det gjort, jeg købte de sidste bøger, jeg modtog dem i dag og fik læst dem begge.. og jeg har bare lyst til at græde （；_・）
Den sidste bog er fyldt med så meget spænding, aktion og vilde drejninger at man skulle tro det var løgn! Det hele virker pludselig så uoverskueligt, men samtidig giver det mere mening end noget andet i verden.

Det er ret underligt. Jeg var i tvivl om jeg skulle læse den sidste bog. Nu er Angel Sanctuary færdig, jeg har læst slutningen og der er ikke mere. Hvad skal jeg nu? Det her var et af mine mål i livet som jeg var bange for at fuldføre, fordi jeg elsker den så meget..
Åh, mit hjerte kunne briste.

Jeg elsker hver enkelt karakter i bogen, de er så fuldførte og de har alle en historie; der er intet overflødigt og den er så fyldt med følelser at jeg ikke har tal på hvor mange gange den har fået mig til at græde ｡･ﾟﾟ(ﾉД`)

Jeg tror måske jeg lige vil genlæse hele serien igen igen igen♥