The Mind of the Rabbit

I dag tog Sascha og jeg ud for at lave en photoshoot.
Jeg elsker virkelig at være dressed helt op og have en masse make up i hovedet!

Og jeg er da ret charmerende med wigcap på, haha!

Poster Child

I dag har jeg lavet en plakat som skal op at hænge i klassen - det bliver i A2 format, så det er jeg meget spændt på at se!
I forhold til at jeg ikke har brugt mere end i dag og i går på at lave den, så syntes jeg den er blevet meget god!
Men jeg vil blive ved med at øve mig, så jeg kan blive god til at bruge Photoshop~

Klik på billedet for at se detaljer og teksten på billedet.

Truth or Dare by ~ApfelAstrid on deviantART

Anime Kita 10.1

Den 12.-14. marts blev der holdt Anime Kita 10.1 i Huset.
Det var dejligt at være med til det igen! Sidst jeg var med var helt tilbage til 08.1
Kita er rigtig hyggeligt, jeg nyder virkelig at være med til det.
Jeg deltog i næsten alle konkurrencer, om jeg ville det eller ej, haha ε-(´・｀)
OG JEG ER EN VINDER, to uger i træk har jeg vundet noget og denne gang vandt jeg i Holdquiz, og fik 100,- til Komics (mener jeg butikken hed..), som havde en bod oppe.
Og hvad købte jeg? Dam dam dam dammm!! DETROIT METAL CITY 1 ♥ ♥ ♥
Men jeg failede til resten af konkurrencerne OTL
Jeg glæder mig til næste Kita træf (*･∀･)／♡

Okashiicon '10

Den 5.-7. marts blev der afholdt Okashiicon i Malmö.
Min første con uden for Danmark!
Og første gang siden jeg var 5-6 år at jeg var med et fly ＼(>o<)／ Hold op hvor var jeg nervøs! Men det var også en fantastisk oplevelse, verden er så smuk fra oven.
Jeg nød hele weekenden. I forhold til at dem der arrangerede den ikke har holdt en con før, og flere af dem aldrig selv har været til en con, så var den rigtig godt planlagt, og de havde styr på stort set alt Ｏ(≧∇≦)Ｏ
! ! ! ! !
Jeg vandt tegnekonkurrencen ヽ(；▽)ノ Det er første gang i rigtig mange år jeg har vundet noget, haha!

Præmien var en flot, mørk krone. Udover det ville de snakke med mig bagefter, og de spurgte om jeg ville designe deres nye logo for dem ..._〆(・∀・＠)
Det er noget af et tilbud at få! Så jeg sagde selvfølgelig ja.

Jeg havde de her to outfits på fredag og lørdag. Søndag havde jeg kigu på （￣ー￣）

Finally I found that I belong

Et ønske er gået i opfyldelse. Jeg troede aldrig det skulle ske, og nu har jeg en fantastisk oplevelse at tænke tilbage på ♥
Den 23. februar var jeg til Depeche Mode koncert i Horsens - en tur jeg delte med Anna og Sascha!
Sascha og jeg tog hjemmefra så vi kunne være i Horsens ved 12-tiden, så vi kunne stå i kø, men det gik ikke helt som vi havde håbet..
Vi endte med at fare vild, og kom tilbage til banegården hvor vi ventede på Anna og sammen tog afsted til koncert-hallen. Heldigvis var der ikke mange i kø da vi kom frem, så vi fik en rigtig god plads ( ´ ▽ ` )ﾉ
Da vi endelig blev lukket ind i hallen stod vi rigtig tæt på, der var kun 3 mennesker foran（￣ー￣）





Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor nogle folk græder til koncerter.. men da Martin begyndte at synge Home kunne jeg ikke lade være med at fælde et par tårer, den sang er så smuk ( 　ﾟ,_ゝﾟ)  ♥

Lige før Policy of Truth var der en masse publikummer der pustede balloner op, og da sangen startede blev de smidt rundt i luften! (っﾟДﾟ)っ

     

"Highlights were plentiful, but one did stand out slightly more than others for me. After "Home", the crowd's chant was just stunning, prompting the band to do a very extended version of their post-Home jam. According to Dave, the best ever. Nothing wrong with that! ;)" - fra Depeche Mode's tour blog ☆ 彡

Det her er en af de oplevelser jeg aldrig vil glemme! 

(alle billeder er snuppet fra depechemode.com)

Say HELLO to the new guy

Gad vide, hvem denne lille fyr er??!??!?!?!!!

Det er da lille Bernhard <3

Han kommer til at bo hos os fra på fredag af!

Jeg glæder mig så meget ;A;

Det bliver så dejligt at have en lille hund igen <33

Prøv lige at se det smil der <3

Lille BernieBernhard <33

Sov godt Ozzy

Nu er det to dage siden jeg så ham for sidste gang og jeg har stadig ikke forstået, at han aldrig kommer tilbage igen. Aldrig nogen sinde.

Det er så underligt at være hjemme, gå rundt og bare forvente at han ligger og kigger op på én - men han er der aldrig.

Han vil aldrig mere stå og tage imod én ved døren.

Han vil aldrig mere gø af hunde, som går forbi huset.

Han vil aldrig mere gø af TV'et når det larmer.

Han vil aldrig mere se på, at far sætter gang i brændeovnen.
Han vil aldrig mere ligge hos mig i sofaen.

Han vil aldrig mere være der.

Hvorfor skulle det lige være Ozzy?

Han var sådan en god hund.

Han blev 5 år gammel.

Det hele startede Nytårsaftensdag - far kom hjem fra arbejde, hvor Ozzy havde det fint, men ikke lang tid efter kunne Ozzy ikke bruge bagkroppen. Vi blev alle rigtig urolige for ham, for han har aldrig været sådan før.

Vi kunne først komme til dyrelægen med ham den 1. januar.

Dyrelægen fortalte at han havde fået en diskusprolaps. Vi fik at vide, at hvis vi holdt ham helt i ro, så kunne det være det hele gik på plads igen og fredag d. 2 januar skulle vi til dyrelægen med ham igen.

Jeg sov længe den dag og kom ikke med til dyrelægen. Da jeg var stået op sad jeg og ventede på at mor, Julie, Stine og Ozzy skulle komme hjem, og da de gjorde kunne jeg godt se den var helt gal. Mor kunne kun få sagt 'der er ikke noget at gøre', og så vidste jeg godt, at han skulle aflives.

For at gøre hans sidste dag god for ham tog vi ham med på stranden. Han var så glad for det og man kunne se, at han var fuldstændig ligeglad med, at halvdelen af hans krop ikke virkede. Han ville bare ned og grave huller.

Det var hårdt at se ham trække sin krop efter sig - vi havde slet ikke forventet at han ville gøre det, så mor og Stine skiftedes til at holde hans bagkrop oppe.

Vejret var så flot.

Det var så godt at se ham så glad, men det gjorde det også endnu mere svært.

Kl. halv fem kom dyrelægen hjem til os. Så var det tid.
Vi tog Ozzy med ind i sofaen og så fik han sprøjten. Efter nogle minutter var han blevet helt stille.
Det så bare ud som om han sov, men han var bare død. Væk for evigt.

Han blev begravet i haven, ved siden af vores cykelskur. Han var svømbt ind i et tæppe og der blev lagt gran ned til ham. Der blev også lagt gran oven på graven.

Mor med Ozzy.

Der er bare så tomt nu. Han var jo som min lillebror.
Jeg håber bare han har det godt nu.

Det er så underligt. Jeg er vokset op, hvor jeg altid har haft mange dyr omkring mig, men nu har vi ingen - Åse blev kørt ned d. 24. november 2008.

Melankoli

På vejen ligger en teske

klemt flad af en bil med cement.

Et vindue står åbent

men ingen kigger ud.

Måske er det derfor ingen

sætter en stige til og bortfører

den der ikke kigger ud -

Eller er det allerede sket?

Det er som om alle er rejst.

I et anfald af stigeforladthed

samler jeg teskeen op.

Hvor er den dog blevet flad.

Jeg vil aldrig komme her mere.

_____

Digt  af Benny Andersen.